Idéer til forløbsplaner
Fra 1.g til 3.g: Fokus på progression
- 1.g.
- Starten med den nye klasse – læs siderne 10–12. På den måde begynder man med spørgsmålet “Hvorfor findes der overhovedet et danskfag – og ikke snarere intet?” Man faciliterer en egentlig diskussion om danskfaget: Hvorfor er det et vigtigt fag i Danmark, hvis det er det? Hvad tænker I (som elever), at begrundelserne er for, at faget har så stor en plads i uddannelsessystemet? Med dette emne kan eleverne få blik for meningen med danskfaget og samtidig begynde at reflektere over deres eget forhold til faget.
- I starten af året – læs side 17 med fokus på forskellen på synsninger og begrundelser.
- I starten af året – læs siderne 20–24 med fokus på fiktionsteksters særkende, herunder begreberne implicit og eksplicit. Man kan med fordel gøre det, efter man allerede har beskæftiget sig indledende med Martha Flyvholm Todes novelle “Nylon” (2022): Man kan fx lave et første modul med fokus på en personkarakteristik af den kvindelige jeg-fortæller samt novellegenren. I det næste modul kan man så fokusere på at introducere tanken om teksters flertydighed, herunder implicitte og eksplicitte betydninger.
- I løbet af året – læs om et bevidsthedshistorisk begreb i en af de små bokse (“Kort fortalt”-bokse findes på siderne 38–95, hvor de knytter sig til længere begrebsintroduktioner): Brug begrebet til at perspektivere en analyse, I laver på holdet. På den måde begynder eleverne at få blik for, hvordan man kan tænke tekster forskelligt i relation til forskellige bevidsthedshistoriske strømninger. Man kan gøre det flere gange i løbet af et år.
- I forbindelse med DHO: Hvis man fx har to særskilte moduler, hvor man skal undervise i videnskabsteori, så kan man læse s. 13–17 om danskfagets videnskabsteori (1. modul) og s. 25–27 om erkendelsesinteressen (2. modul). Her kan det være en fordel, hvis man allerede har læst siderne 20–24 (men det er ikke afgørende). For de interesserede og måske “kritiske” elever, kan det også være interessant at henvise til siderne 18–19, hvor man finder uddybende forklaringer på, hvorfor danskfaget ikke sigter efter det “objektive” (som naturvidenskabelige fag), men netop udlever en videnskabelighed i humanistisk forstand med fokus på det “intersubjektive”.
- 2.g.–3.g.
- Hele bogen kan benyttes på disse klassetrin, men man kan eventuelt begynde med et kortere forløb i 2.g, hvor man fra lærerside sætter en mere fast ramme og eleverne skal være mindre selvstændige. Det kan give eleverne øvelse til 3.g, hvor de så vil være i stand til at bevæge sig mere metodisk sikkert og legende rundt i et projektarbejde. Det vil være en lærervurdering i forhold til den enkelte klasse.
- På siderne 122–127 i bogen finder man eksempler på enkeltmoduler samt forløb, der varer fra 3–10 moduler. Disse sider findes også i læseprøven, som man kan finde herunder på denne webside:
Et kursus med gymnasielærer og forfatter Jacob Bittner, om hvordan vi kan tænke danskfagets metode og videnskabsteori som en motiverende mulighed i gymnasieundervisningen
Halvdagskursus (ca. 3 timer) med forslag til, hvordan man kan undervise i metode og videnskabsteori i danskfaget, så det skaber motivation.
Introduktion til bogen At fortolke fiktion metodisk samt til webportalen danskmetode.dk
2 bogeksemplarer til gennemsyn er inkluderet i kurset (der kan tilkøbes yderligere eksemplarer ved kursusbestilling til 75 kr. per styk (normalpris: 149 kr.).
Kurset indeholder oplæg og aktiverende workshopøvelser, der giver konkrete ideer og inspiration til, hvordan der kan arbejdes med metode i egen undervisning.
KURSUS FOR DANSKLÆRERGRUPPEN
Kursus for undervisere: Hvordan kan vi bedst tænke danskfaglig metode og videnskabsteori i undervisningen?
Kurset præsenterer med udgangspunkt i bogen At fortolke fiktion metodisk, hvordan metode kan tænkes som en motivation for eleverne i danskfaget.
Pris: 5999 Kr.
Hvordan kan metode skabe motivation for elever, der ikke har en særskilt interesse i danskfaget?
Hvordan kan videnskabsteori hjælpe elever til bedre at forstå, hvordan man arbejder danskfagligt?
Hvordan kan metodisk refleksion styrke elever, der allerede har en intrinsisk interesse i danskfaget?
Skriv til os: